Sådan sætter du sunde grænser
Udgivet af SigneNeslein.dk
Grænser er vores evne til at passe på os selv. At kunne sætte grænser er den direkte vej til et liv fyldt med integritet og autenticitet.
Der er altid en (eller flere) grunde til, at det kan være svært at sætte grænser. Måske er du blevet lært at være "artig", måske har dine forældres grænser været vigtigere for dem end dine, måske har du fået kærlighed, omsorg og/eller anerkendelse ved at "fixe" ting for dem omkring dig, måske har du lært at du skal være usynlig, måske har du lært at det er vigtigt at være "likeable" og gøre det som du tror andre forventer.
Måske er det noget helt ottende der gør sig gældende for dig. Uanset ophavet til din manglende grænsesætning, er det vigtigt for mig at understrege at det ALDRIG er for sent at gå i gang med at træne din evne til at sætte grænser
Når du sætter grænser er det hverken egoistisk eller synd for den eller de, du sætter grænserne overfor - tværtimod handler dine grænser om din evne til at tage vare på dig selv. Det er din selvbeskyttelse.
I denne workbook viser Signe Neslein dig hvordan du begynder at sætte tydelige grænser.
grænser grænsesætning selvværd selvtillid adfærdsmønstre