Comedy Aid 2018
Udgivet af FBI.DK
For 26. år i træk inviterede landets bedste komikere til velgørenhedsshowet Comedy Aid mellem jul og nytår. Værterne Heino Hansen og Michael Schøt præsenterede ikke færre end 16 komikere, en rapper og en DJ-kapelmester ved årets show.
Comedy Aid laves af FBI i samarbejde med Red Barnet og overskuddet fra showet går til organisationens humanitære arbejde for børn på flugt og i krigsramte områder. Showet kunne i år opleves i Aarhus Musikhus, Herning MCH Kongrescenter, Tivoli Hotel & Congress Center og i en særudgave på The Comedy Store i London.
2018 blev de nye talenters år. Der var Comedy Aid debut til både DM I Stand-up 2018-vinderen Phillip Devantier, Morten Wichmann, Natasha Brock og ikke mindst Mahamad Habane.
"De er alle fire sindssygt dygtige komikere, og selvom de måske endnu ikke er så kendte i den brede befolkning, så er de stærkt etablerede i stand-up branchen og højt respekterede hos deres mere erfarne kollegaer."
- Nina Federici, Projektleder på Comedy Aid hos FBI.
ComedyAid Stand-up Comedy