PPT Rød Serie R40: Line Lauritsen: ’Social arv’ – kategoriseringseffekter og styrende forventninger
Den ‘sociale arvs’ onde cirkel – et begreb med mange tilknyttede associationer og fordomme, der bygger på antagelsen om, at forskellige former for ulighed nedarves fra den ene generation til den næste. Men skader begrebet mere, end det gavner? – beskriver eller konstruerer italesættelsen af ‘social arv’ ulighed?
Dette er blot nogle af de spørgsmål jeg, med en dekonstruerende diskurs- analyse af udtrykket ‘social arv’, vil søge svar på i denne artikel, hvor der tilbydes et normkritisk blik bagom privilegier og undertrykkende magtstrukturer. Fokus i artiklen er, at belyse effekterne af kategorisering, og en kritisk analyse af normative dikotomier i samfundet, der kan begrænse subjektets tilblivelsesproces.
Nævnes skal det, at kategorisering i sig selv ikke nødvendigvis producerer skadende effekter; kategorier skaber orden i en kompleks verden, hvor sub- jekter forholder sig til hinanden, men med artiklen ønsker jeg, at udfordre undertrykkelsesmekanismerne og de normative barrierer, der opstår som konsekvens af kategorisering.