PPT nr. 1-2017: Pædagogiske træningsgrupper og Nest klasser To eksempler på nye praksisformer i nutidens PPR Af Katrine Tranum Thomsen og Stine Clasen

Vi er i denne artikel optaget af, hvordan PPRs samarbejde med skoler og dagtilbud får betydning for den pædagogiske praksis, som PPR forsøger at bidrage til. Når vi som PPR mødes med dagtilbud og skoler for at tale om tilrettelæggelse af kompetenceudvikling lokalt, hører vi lederne sige, at personalet ofte ved, hvad der skal til. Udfordringen er i højere grad at få personalet til at gøre det, som alle tilsyneladende ved virker. Så når ‘alle ved’, at specialpædagogiske strategier er godt for alle børn, hvorfor er det så, at selvsamme strategier ikke ses i alle dagtilbud og skoler? Lederne kan tale med os om, at deres personale allerede har været på en del kurser og kender til strategierne. Så hvorfor er det ikke ensbetydende med, at der sker en forandring i praksis? Det er der, igen ifølge lederne, typisk to grunde til: Det kan være, fordi det pædagogiske personale er usikre på, hvordan de skal omsætte PPR rådgivningen eller specialviden fra kurser til konkret pædagogisk praksis. Det kan også være behovet for yderligere opfølgning. At hvis PPR bidrager til, at lærere og pædagoger sætter nye praksisformer i gang uden tilstrækkelig fokus på opfølgning, så kan indsatserne risikere at løbe ud i sandet, inden de får rigtig fodfæste i den daglige pædagogiske praksis. Det peger på, at PPR ud over at beskæftige sig med indholdet omkring, hvad der er relevant viden og brugbare tiltag i forhold til både enkelte børn og pædagogiske læringsmiljøer, også i høj grad skal beskæftige sig med de professionelles læringsproces, og hvordan praksis forandres.
Det er ikke nye udfordringer for PPR. I Aarhus PPR har vi gennem flere år arbejdet med, hvordan kompetenceudvikling kan orkestreres praksisnært. De to aktuelle indsatser, der behandles i artiklen, udspringer af Aarhus Kommunes omfattende kompetenceudviklingsprojekt Fællesskaber for Alle.