PPT 2-2016: Niels Kryger: Unges tvetydige kamp for at erobre frihed

I flere og flere af livets forhold bliver det moderne individ stillet over for kravet/ forventningen om at tage individuelle valg for dermed at ‘skabe sig selv’. Denne forventning om selvskabelse gælder ikke mindst i ungdomsperioden hvor det i særlig grad er på dagsordenen at skabe en ungdomsidentitet der indebærer en relativ autonomi i forhold til voksenverdenen (herunder forældre, lærere mv.). Skabelsen af ungdomsidentiteten foregår imidlertid ikke i et socialt tomrum, men er indlejret i sociale forventninger og magtstrukturer. Der er således store implicitte og eksplicitte forventninger til ungdommen, og der findes en kæmpe- industri der leverer produkter til den såkaldte ungdomskultur (musikgrupper, computerspil mv.). Der er store EU-støttede programmer der bygger på den forestilling at ungdommen gennem sin innovative kraft skal gå foran i omdannelsen af Europa. Og inden for pædagogikken er der forventninger om at den unge iscenesætter sig som aktiv og selvstændig lærende der tager ansvaret for sin egen læring. Med inspiration fra Nikolas Roses og Michel Foucaults begreb governmentality kan man sige, at det for det moderne individ ikke blot er en mulighed, men også en tvang at positionere sig selv som fri og autonom på passende måder (Rose 1999). Det er ikke bare en mulighed men også en forventning i senmoderniteten at den enkelte finder sin egen livsstil gennem skabelsen af det Giddens har kaldt selvidentitet (Giddens 1996). Som forfatterne til bogen Ungdomsliv udtrykker det, så kan denne forventning om selvskabelse både være omgærdet af en “berusende åbenhed” men også være en “skæbnesvanger byrde” når de mange valg skal foretages om karriere, familie og livsstil osv. (Illeris m.fl. 2009:33).
Mit bidrag til dette temanummer ligger i forlængelser af overvejelser og analyser som de her nævnte. Jeg vil zoome ind på nogle af de modsætningsfulde betingelser og muligheder unge har for at relatere sig og positionere sig i forhold til de friheds- og selvskabelsesforestillinger, der karakteriserer dagens danske samfund. For forventningen er at den unge tager ‘friheden’ på sig, og at hun/ han iscenesætter sig selv som en, der deltager aktivt i sin egen selvskabelse ved at realisere iboende potentialer og ved at udvise (fremvise) en selvstændig – og helst unik – identitet. Men der er ikke frit valg på alle hylder. For hvad der tæl- ler som frihed og hvad der tæller som selvskabelse er kulturelt og socialt betinget og er til stadighed under tilblivelse og til forhandling i de sociale sammenhænge de unge indgår i, og hvis ikke friheden gribes på den rette måde mødes det af misbilligelse og måske ligefrem sanktioner.