PPT BLÅ SERIE NR. 33 Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner
Med henblik på at reducere omkostningerne indenfor daginstitutionsområdet har udviklingen i en række år gået i retning af at bygge stadig større daginstitutioner og nedlægge eller sammenlænge de små institutioner. Fra mange sider har der været udtrykt bekymring i forhold til denne udvikling, men der har manglet forskning på området. Derfor blev der i 2013 iværksat en større undersøgelse om den pædagogiske kvalitet i store og små daginstitutioner med henblik på at afklare, hvad daginstitutionens størrelse betyder for børnenes trivsel, udviklings- og læringsmuligheder (Kragh-Müller, Ringsmose, 2015). Artiklen her præsenterer denne undersøgelses udgangspunkter, teori og metoder.