PPT nr. 1-2017: PPR – og svaret på børn og unge i udsatte positioner Af Jørn Nielsen

Ud fra ideen om, at den største alvor kalder på den største opmærksomhed, illustrerer artiklen gennem en case, hvorledes børn og unge i udsatte positioner inviterer til forandringer i de afgørende sammenhænge. Der argumenteres for, at udvikling altid er mulig, hvis der skabes tilstrækkelige betingelser. I den forbindelse diskuterer artiklen karakteren af de interventioner, der må etableres for at skabe udvikling. Fokuserer svaret på barnets vanskeligheder sig på foranstaltninger og symptomreduktion eller udvikling og deltagelse i udviklende processer? I den forbindelse sættes spørgsmålstegn ved PPR´s tætte tilknytning til den pædagogiske verden, herunder fokus på kompenserende og adfærdsregulerende interventioner, og der argumenteres for, at PPR bør have mulighed for at fokusere bredere i deres svar på børns invitationer. Bevægelse i det fastlåste kan kun ske gennem en bred tilgang, der også inkluderer familien. I artiklen argumenteres for, at interventionerne bør bygge på faglig ny-orientering og organisatorisk overskridelse. Desuden diskuteres, hvilken faglighed og forståelse udredninger baserer sig på, herunder hvorledes forholdet mellem kernesymptomer og -fænomener anskues.