PPT 3-2016 Hanne Nissen Boer og Christina Hoffmann-Christensen: Inklusion – en proces på mangfoldige niveauer
Som psykologer, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, spiller vi en central rolle i inklusionsarbejdet på skolerne. Inklusion er en stor, kompleks størrelse, som involverer adskillige aktører på både individuelle, kollektive og samfundsmæssige niveauer. Det er disse aktører og niveauer og ikke mindst samspillet mellem dem og deres indflydelse på inklusionsprojektet, vi vil se nærmere på i denne artikel. Vi vil desuden se på nogle af de effekter, dette samspil har på lærernes oplevelse af deres opgaveløsning, og vi kommer med et perspektiv på, hvorledes blik for denne kompleksitet kan anvendes, som én af de utallige veje, der bliver gået for at skabe inklusion.
Inden vi ser nærmere på vores erfaringer fra praksis, vil vi definere, hvordan vi forstår inklusionsbegrebet.